Hej alle
Lige et lille ”godt” råd.
Det er i denne tid, at entreprenøren Per Aarsleff markerer brøndplaceringerne ud for vores matrikler.
Det kan være en rigtig god ide at kontrollere, at det reelt afmærkede (pind + blå markering) er der, hvor I ønsker / forventer det skal være. Sammenhold evt. med oversigtsbilledet, som i hvert fald de akut berørte grundejere nu må have modtaget.
Der er et par af vores medlemmer, der har opdaget fejl / uhensigtsmæssigheder og nået at få dette rettet.
Det kan betyde mange penge for den enkelte, hvis brønden placeres længere væk end nødvendigt.
Hvis I ikke er i området i den nærmeste tid, kunne I måske få jeres naboer etc. til at kontrollere for jer – så det ikke pludseligt er for sent.
I må meget gerne hjælpe til med at sprede dette budskab – så ingen får unødige udgifter.